© 2014  Jyllands Park Zoo. Lavet af Johnny Magnussen

I Jyllands Park Zoo har vi mere 500 dyr fordelt på over 80 arter. Fra små regnskovsfrøer til løver og giraffer. Flere af arterne er med i det europæiske avlssamarbejde, som er med til at sikre en sund dyrebestand i Europa. Mange af arterne er truede i naturen, så vi er med til at opretholde en reservebestand, hvis det det skulle blive nødvendigt at udsætte dyr i naturen igen. Avlsarbejdet styres af eksperter, der arbejder sammen med reservater og naturbevarelsesprojekter.

Vis flere
Serval

En vægt på under 20 kg, store ører og en lang krop er med til at gøre denne kat til en fremragende jæger. De store ører giver den en fantastisk hørelse. De lange ben gør, at servalen kan springe næsten 3 meter lodret op i luften, og fange fugle i flugten. De lange forben bruges også til at trække bytter ud af deres dybe huler. Servalen lever på Central- og Sydafrikas savanner.