© 2014  Jyllands Park Zoo. Lavet af Johnny Magnussen

I Jyllands Park Zoo har vi mere 500 dyr fordelt på over 80 arter. Fra små regnskovsfrøer til løver og giraffer. Flere af arterne er med i det europæiske avlssamarbejde, som er med til at sikre en sund dyrebestand i Europa. Mange af arterne er truede i naturen, så vi er med til at opretholde en reservebestand, hvis det det skulle blive nødvendigt at udsætte dyr i naturen igen. Avlsarbejdet styres af eksperter, der arbejder sammen med reservater og naturbevarelsesprojekter.

Vis flere
Yak Okser

Vildtlevende yakokser lever i Hima­layabjergene i op til 5.400 meters højde. Den tykke pels sørger for, at den kan holde sig varm i højderne, og samtidig vil pelsens sorte farve gøre, at den bliver opvarmet af solens stråler. Da atmosfæren ved de højder yakoksen lever indeholder mindre ilt, har yakoksen udviklet større lunger og hjerte end kvæg der lever ved lavere højder. Desuden har den udviklet mindre blodlegemer, som den til gengæld har 3 gange så mange af som almindeligt kvæg.